Fanø

Fanø har alt hvad hjertet kan begære
Luften er lidt friskere og himlen står lidt klarere på den idylliske perle i Vesterhavet, Fanø. Øen tryllebinder hvert år tusindvis af turister fra ind og udland med sine 56 kvadratkilometer naturlig skønhed. Uanset hvad dit hjerte begærer, kan du være sikker på, at det findes på Fanø.

Fanø er indhyllet i traditioner og oplevelser for alle dine sanser. Du kan lytte til bølgernes brus, nyde duften af saltvand og marehalm, eller nyde egnsretten ’Stjerneskud’ på en af øens mange restauranter. Et ophold på Fanø reparerer din sjæl, og giver dig ny energi til den travle hverdag.

Fanø har i mere end et århundrede været et yndet feriemål for både danske og udenlandske turister. Kilometerlange og hvide sandstrande, bløde hvide klitter, og det brusende hav, er blot nogle af grundene til, at tusindvis af feriegæster vælger Fanø hvert år.
Stranden, som strækker sig hele øens længde på Fanøs vestlige side, er en af de fineste i Nordeuropa. Stranden er skueplads for rigtig mange udendørsaktiviteter, som ridning, beachvolley, windsurfing og drageflyvning.

Oplev Fanøs fantastiske natur
Hvis du er til naturområder venter mange timers udforskning forude. Fanøs natur er enestående og indbegrebet af Vesterhavets store kraft. Øen er blevet formet gennem flere århundreder, og i dag veksler naturen utroligt meget på øen. Oplev alt fra bløde sandklitter til små idylliske søer og smukke, grønne enge.
Intet er så smukt som den blomstrende lilla lyng i sensommeren på Fanø. Men uanset årstiden kan en gåtur langs stranden altid anbefales. Her kan solnedgangen betragtes som den ideelle afslutning på en vidunderlig dag i Vesterhavsparadis.

Fanø prydes også af karakteristiske og traditionelle stråtækte huse, smalle gader og snoede gange. Begiv dig på en slentretur gennem øens to største byer, Nordby og Sønderho, og nyd den maritime og pragtfulde atmosfære.

Fanø som kursted
Det er langt fra en nyhed, at Fanø giver sjælefred og oser af afslapning. Fanø blev udpeget som Danmarks første internationale badested omkring 1890, og selvom tiderne ændret sig, har Fanøs stolte historie og charme stået tidens prøvelser.

Utallige eksperter har gennem tiden peget på, at Fanøs friske, salte vand er godt for både krop og sjæl. Af samme årsag blev Fanø i 1891 hjemsted for Danmarks første kursted. Flere hoteller blev bygget, herunder Strandhotellet, Hotel Kongen af Danmark og Kurhotellet. De fleste af de tre er lukket, men mange af de gamle bygninger kan stadig nydes i Fanø Bad. Omkring 1891 blev Fanøs første golfbane også etableret, og den eksisterer stadigvæk i dag.

Blandt Fanøs absolut vigtigste seværdigheder er Fanø Kunstmuseum, Sønderho Mølle, Pælebjerg, Fanø Museum og Sønderho Mølle, som har prydet øens sydlige spids siden 1895.

Kort fortalt har Fanø alt det du skal bruge, for at få en fuldendt og oplevelsesrig ferie.