Rømø

Rømø byder på fantastisk natur
Tusinder af turister flokkes hvert år til Rømø. Øen er kendt for sine flotte og vidstrakte sandstrande, samt sin utroligt smukke og uspolerede natur. Naturen på Rømø udgør næsten hele øens areal, og det er din garanti for, at du på Rømø kan opleve et ægte og uforfalsket vesterhavslandskab.

Vind, vejr og hav har gennem flere århundrede formet Rømø som en perle i det barske Vesterhav. Rømøs brede og hvide sandstrande er et tilløbsstykke uden lige. Turister flokkes til for at opleve den autentiske og ægte vesterhavsstemning, som lever og trives i hvert bølgebrus. Øen danner hvert år rammen om en af landets største jazzfestivaler samt en dragefestival, der med nød kan findes magen til i resten af Danmark.

Rømø har byer, Lakolk og Havneby. Af de to er Lakolk mere et badested end en by, mens Havneby byder på både butikker og huse. Den lille Vesterhavs-ø har desuden et bredt udvalg af sommerhus- og campingområder, som passer til enhver smag og pengepung.
Øen viser et nyt ydre til hver årstid. Mens øen om sommeren er solbeskinnet, dominerer eftertænksomheden og den spektakulære solnedgang i efteråret og vinteren. Fælles for alle årstider er smagen af salt på læberne, og havets brus.

En fornemmelse af indre ro og afslappelse falder altid over Rømøs besøgende, som hurtigt indfinder sig på perlen i det danske øhav, hvor sommeren og tiden står stille.

Et væld af aktiviteter på Rømø
På Rømø keder man sig aldrig, uanset om man er alene, sammen med den man holder kær, eller hele sin familie.
Blandt øens mest populære seværdigheder er Rømø Kirke, Nationalmuseet Kommandørgården, 52 bunkere fordelt på Rømø samt stormflodssøjlen i Havneby.
En anden af Rømøs mange særprægede kendetegn er, at mange af øens vejnavne kan spores langt tilbage i historien. Indtil 1644 havde Rømø nemlig en ganske betydelig handelsflåde, og derfor er mange af Rømøs vejnavne opkaldt efter berømte kommandører og andet flådepersonel.
I kan vide jer sikre på, at Rømø byder på uovertrufne naturoplevelser, betagende Vesterhavsatmosfære og spændende aktiviteter, uanset årstid.