Sønderjylland

Sønderjyllands charme er enestående
Det alsidige landskab i Sønderjylland ændrer sig hele tiden. Fra øst løber frodige, grønne marker og skove, mens åerne og fjordene løber ud i Lillebælt. Mod vest er Vadehavet, der med sit betagende tidevand er forudsætningen for et mangfoldigt og livligt dyre- og planteliv.

Sønderjylland grænser op til Tyskland, og de historiske og kulturelle relationer er ikke til at tage fejl af. Tyskernes stærke traditioner og historie eksisterer blandt andet i regionens arkitektur og gastronomiske tilbud. Flensborg Fjord udgør en naturlig grænse mellem det nordligste Tyskland, og det sydligste Danmark, fra Als til Kruså.

Strandende i Sønderjylland, som vender mod Lillebælt, er børnevenlige og rolige. Det samme gælder for strandområderne omkring Als og Kegnæs. Vadehavet mod vest er også interessant, men mindre egnet til badning. Her er især fuglelivet i fokus, mens rigtige badestrande i den vestlige del af Sønderjylland kun findes på Rømø. Her er den kridhvide sandstrand til gengæld flere kilometer lang.

Nyd Sønderjyllands øhav

Als er Sønderjyllands største ø, som ligger lige ved Lillebælt og Flensborg Fjord. Øen er grøn og frodig, og har mange fantastiske og børnevenlige badestrande, vandrestier og cykelstier. Als er samtidig hjemsted for Danfoss Universe, som er en af Sønderjyllands absolut vigtigste seværdigheder. Her kan børn, og barnlige sjæle få indsigt i og prøve kræfter med moderne teknologi og naturens kræfter. En bro forbinder Sønderborg på Als med fastlandet.

Rømø er endnu en af Sønderjyllands perler, og den største ø i vadehavet. Her kan du finde uspoleret natur, en masse idylliske og gamle huse, samt et væld af forskellige udendørsaktiviteter. Aktiviteterne på Rømø tæller blandt andet golf samt muligheder for wellnessophold.

Besøg Kolding, Tønder og Sønderborg

De tre største byer i Sønderjylland er Kolding, Tønder og Sønderborg. Af disse er Kolding kendt for det smukt restaurerede Koldinghus, som er ruinerne af en gammel slot, og som blandt andet byder på en utrolig smuk udsigt over en smuk slotssø.

Sønderborg er den største by på Als, og ligger smukt lige ved Flensborg Fjord. Udsigten over fjorden fra Sønderborg Slot er især betagende. Byen oser af en rigtig god, afslappet og behagelig atmosfære. Byens indbyggere og butiksejere er utrolig udadvendte og flinke. En tendens der i øvrigt kendetegner hele Sønderjylland, og som er en stor del af grunden til, at turister bliver ved med at komme tilbage.

Sønderjylland er flot på alle årstider, selvom strandområderne syder mest om sommeren. Om vinteren er bylivet omkring Sønderborg, Kolding, Haderslev og Tønder klart at foretrække.